Diction
Ring på +45 2227 7016
Åben til kl. 17.00

Børsen "Iværksætter skabte gazelle med 3000 kr"

Børsen d. 23 december 2017. Iværksætter skabte gazelle med 3000 kroner på lommen. 

Læs artiklen her. (OBS artikel bag betalingsmur på Børsen)

Iværksætter skabte gazelle med 3000 kroner på lommen

Foto: Robert Hendel
Artikel: Af Signe Hvas. 23. December. 2017

Martin Boberg passede på et tidspunkt tre forskellige job foruden Diction ved siden af studien på CBS. 

I manglen på et godt studiejob valgte Martin Boberg som 20-årig at starte sit eget oversætterfirma. Nu har han kontorer i tre lande og en millionomsætning

De gode, relevante studiejob hænger ikke på træerne. Det erfarede Martin Boberg, da han var 20 år gammel og studerende på CBS. Men så kan man jo altid blive selvstændig. Med 3000 kr. på lommen skabte han Diction, der har omsat for 6 mio. kr. i 2017 og bliver Gazelle- virksomhed næste år. Diction specialiserer sig i at oversætte tekster, primært til erhvervslivet, men også til private. Og det var der et marked for med det samme. "De virksomheder, jeg kontaktede, var rigtig klar på det her," siger han. 

Diction blev hurtigt underleverandører til de større oversættervirksomheder i Danmark. Her lærte de, hvordan standarderne er. "De første tre år tjente vi ikke ret meget. Alle pengene gik til oversætterne. Det var rigtig rigtig hårdt," fortæller Martin Boberg. På det tidspunkt havde han, udover Diction og studiet på CBS, fundet tre, knap så relevante, job ved siden af, så han kunne få det til at løbe rundt. "Det kan godt lade sig gøre. Som studerende skal man bare koordinere sin tid," siger han og fortsætter: "Som studerende kan man have en tendens til at sove længe nogle gange og være lidt sløset. Men hvis man bruger sin kalender, så er det ret vildt, hvad man kan få ud af sin dag."

De sidste syv år har han brugt på at få virksomheden op at køre, og efter tre år kunne han få løn. "Det var en hård periode. Men hvis man vil det, så kan man komme igennem det," siger han. For at få det til at lykkes, måtte han trække på alle de kræfter han kunne og vende hver en øre. "Efter tre år hvor Diction bestod af sprogstuderende overgik vi til at være et digitaliseret oversættelsesbureau som kun havde færdiguddannede oversættere," fortæller Martin Boberg. Han mener, at en del startups kan have en tendens til at være lidt langsomme til at komm ud over stepperne. "Det, rigtig mange startups glemmer, er, at det handler om at have kunder. 

Mange bruger tid på at udvikle deres service eller produkt. Vi lavede en hjemmeside, og så gik vi i gang med at hive fat i kunder," siger han uddyber, at mange startups måske forholder sig i en venteposition, i stedet for "bare at komme i gang." "Nogle tænker, "vi skal lige have kapital på en million, inden vi kan komme videre." Eller "vi skal lige udvikle vores app." Det handler om, at kunderne skal være interesserede. Og det ved du først, når du er lanceret," siger han. Med Diction gik han derfor i gang med at kontakte kunder, så snart han havde en hjemmeside. Dermed begyndte virksomheden relativt hurtigt at få en omsætning, som kunne bruges til at geninvestering. "Jeg tror, at der er flere der kan lykkedes med deres virksomhed, uden at tage kapital ind," lyder det fra iværksætteren.

Kunne have brugt viden

For Martin Boberg har det været vigtigt selv at kunne finansiere virksomheden, og derfor har Diction aldrig fået tilført yderligere kapital end de 3000 kr. han startede ud med som 20-årig. 

Han mener, at man skal tænke sig ekstra om, inden man tager imod investeringer. "Det er meget fremme i medierne at tage kapital ind. Men indtil videre har vi været tilfredse med den hastighed, vi er vokset med," siger han og uddyber, at strategien netop har været at investere overskuddet hvert år. En ting han dog kunne have brugt i en investor er erfaring. "Jeg kunne godt have brugt mere viden tidligere. Men vi har lært det på den hårde måde o brændt nogle penge af," siger han, men er alligevel er han glad for sit valg. 

"Hvis Diction havde taget corporate kræfter ind, var vi måske endt som et traditionelt oversættelsesbureau, hvilket ikke var målet. Vi ville gerne være innovative og gøre det anderledes, det har gjort det lettere at skabe vores egen identitet," siger han.

Prominente kunder

I dag har Diction mere end 1000 kunder og kontorer i København, Oslo og Uppsala. "Det har været vild rejse med både opture og nedture, men sådan er livet som iværksætter der har heldigvis været flest opture," siger Martin Boberg, der i årenes løb har fået samlet en liste af ganske prominente kunder, heriblandt Københavns Lufthavn, Dansk Flygtningehjælp, Mastiff, TV2, PWC, Toyota og Momondo. Èn kunde står dog ekstra stærkt i den 27-årige iværksætters hukommelse. "Da vi fik Nordisk Film som kunde - vores første kendte kunde, der var vi helt flyvende," siger han. "Nogle gange niver man sig selv lidt i armen," siger han og fortsætter: "Og kunderne bliver ved med at være der, fordi vi gør et godt stykke arbejde." 

Han er dog ikke længere helt så lukket overfor tanken om, at tage kapital ind. "De første to-tre år har det ikke krævet andet end tid. Nu, hvor jeg kan se, at konceptet virker, så vil jeg ikke udelukke det. Men nu er vi begyndt at tjene vores egne penge. Så det handler mere om, hvor meget vi skal skalere, og hvor hurtigt det skal gå," siger han. 

Diction forventer at kunne ekspandere yderligere, både herhjemme og i udlandet. "Nu skal vi have større markedandele i Danmark, Sverige og Norge," siger Martin Boberg, og understreger, at deres succes i høj grad også hænger sammen med deres kunders succes. "Danske virksomheder har stort potentiale. Det er virkelig det, vi oplever," siger han, og peger på de tendenser der i markadet, som en af grundene til, at Diction stadig kan skalere. 

"Branchen vokser rigtig meget, med den stigende mængde online handel. Vi oversætter rigtig mange varebeskrivelser," siger han og fortsætter: "Vi oplever, at webhandel bliver mere udbredt i Europa og USA, og det giver danske virksomheder mulighed for at komme bredt ud til nye forbrugere. Vi tror helt klart på at der er et stort uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder derude."

Betal med betalingskort eller MobilePay

Vi tilbyder online betaling til private kunder.
dankortvisamastercardmobilepay
Få et uforpligtende tilbud
Diction ApS
Gammeltorv 6, 3. sal
1457 København K
Danmark
+45 2227 7016
CVR: 35636455
dankortvisamastercardmobilepay