Diction
Ring på +45 2227 7016
Åben til kl. 17.00

Norsk projektkoordinator

Ambitiøs norsk studentermedhjælper søges til stilling som projektkoordinator til oversættelsesbureau midt på Strøget 


Taler du norsk, og brænder du for et internationalt studenterjob med meget ansvar? Har du mod på at springe ud som projektkoordinator i Danmarks hurtigst voksende oversættelsesbureau? Har du lyst til at være en del af et ungt, internationalt og ambitiøst team i hjertet af København?

Er svaret JA, er en stilling som norsk projektkoordinator hos Diction lige noget for dig.

Vi søger en engageret studerende, som kan træde til som projektkoordinator med rette faglige kompetencer, ansvarlighed og sans for detaljer. Diction består af et ungt og dynamisk team, der håndterer oversættelser for kunder i hele Skandinavien. Som projektkoordinator vil du lære alt om at lave international forretning og hertil arbejde selvstændigt med vores norske kunder, have kontakt til oversættere i hele verdenen, og alt hvad der ligger ind imellem.

Lidt om os:   

Diction har eksisteret siden 2011 og er et oversættelsesbureau i stor vækst.  Vi servicerer både private kunder samt mellemstore og store erhvervskunder, fx Boston Consulting Group, Dagbladet, PwC, Q8, Ekspresbank og Greenpeace. Vi udgør et lille, men travlt kontor på Strøget i København.

Opgaver som norsk projektkoordinator:

- Kontakt med både privat- og erhvervskunder fra Norge og Sverige, herunder udarbejdelse af kundetilbud. - Planlægning af oversættelsesprojekter (udregne budget og udarbejde tidshorisont for projekterne). - Placering af oversættelses- og korrekturlæsningsopgaver. - Assistere projektlederen med rekruttering af oversættere og forhandle vilkår med oversætterne på plads. - Hjælpe med bemanding af Trustpilot & Livechat - Deltage i evalueringsmøder med projektkoordinatorerne, projektlederen og direktøren. - Legalisering af oversættelser hos Københavns Byret og Udenrigsministeriet - Diverse praktiske opgaver

Vi forventer, at du: 

- kan starte snarest muligt eller i starten af juni/juli 2019. - læser en relevant videregående uddannelse med fokus på marketing, kommunikation, sprog eller økonomi. Vi forventer, at du enten er i gang med din bachelor eller kandidat. - kan arbejde 2 gange om ugen (cirka 16 timer om ugen). - har en god forretningsmæssig forståelse og tænker løsningsorienteret. - har norsk som dit modersmål, og at du kan formulere dig skriftligt korrekt. - arbejder systematisk, har sans for detaljer og har et godt overblik i pressede situationer. - er optimistisk af natur og bidrager til en god stemning på kontoret. - kan arbejde selvstændigt, er ambitiøs og tør tage ansvar.

Diction kan tilbyde dig:    

- Timeløn på 150,00 DKK - Mulighed for at få indblik i dagligdagen hos en international virksomhed. - Et job med ansvar og mulighed for selvstændigt arbejde. - Ungt og internationalt arbejdsmiljø i en lille virksomhed i vækst. - Billig madordning. - Mulighed for at afprøve dine evner som projektleder på både små og store projekter for prominente kunder.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Martin Boberg på tlf. +45 2227 2868. Send din ansøgning til [email protected] sammen med et opdateret CV og karakterer fra studiet. Vi afholder løbende samtaler, så ansøg gerne snarest muligt. 

Betal med betalingskort eller MobilePay

Vi er det eneste oversættelsesbureau i Skandinavien, der tilbyder online betaling til private kunder.
Få et uforpligtende tilbud
Diction ApS
Gammeltorv 6, 3. sal
1457 København K
Danmark
+45 2227 7016
CVR: 35636455