Diction
Ring på +45 2227 7016
Åben til kl. 17.00

Praktik - Recruitment specialist

Er du vores nye HR-praktikant med fokus på rekruttering og kommunikation?

Er du nysgerrig på at opleve dagligdagen i et vækstende og ambitiøst oversættelsesbureau med opstart forår 2020? 

Brænder du for HR, rekruttering, og kommunikation og vil du i praktik et sted hvor din indsats og arbejde gør en forskel? Vil du være en del af et ungt og ambitiøst team i hjertet af København? Så er det måske dig vi mangler! 

Om stillingen   

Som HR-praktikant bliver du en del af det danske team hos Diction, og de mangeartede opgaver som vi løser for vores kunder. Du vil tage del i rekrutteringsprocessen af oversættere og korrekturlæsere fra hele verden. Du vil være med til at udarbejde jobopslag, on-boarding af praktikantkandidater samt afholde jobsamtaler. Du får rig mulighed for at præge dit praktikforløb, da du får dit eget ansvarsområde, som med dialog med os, fastlægges ud fra dine interesser.

Dine arbejdsopgaver

  • Evaluering af ansøgninger fra oversættere og korrekturlæsere fra hele verden og lave on-boarding disse
  • Headhunte oversættere og korrekturlæsere til specifikke sprogkombinationer via online-oversætterplatforme
  • Udarbejde jobopslag til onlineplatforme  
  • Hjælpe med at få oversætterne til at opdatere deres oplysninger på vores nye leverandørplatform og få dem til at bruge platformen mere aktivt
  • Deltagelse i månedsevaluering med ledelsen for det svenske, norske og danske marked
  • Forhandling af leverandørvilkår med nuværende og fremtidige freelanceoversættere
  • Deltage i rekruttering af praktikanter til Diction og afholde jobsamtaler, der afholdes i løbet af din praktik
  • Diverse praktiske opgaver  

Vi søger dig, som

  • Er enten i gang med en bachelor eller en kandidat indenfor kommunikation, erhvervsøkonomi, HRM eller psykologi.
  • Interesserer dig for rekruttering på lavpraktisk og strategisk niveau
  • Har en interesse for HR, personale, E-Commerce & automatisering
  • Kan arbejde selvstændigt, er ambitiøs og tør tage ansvar
  • Er flydende i enten engelsk eller dansk og kan formulere sig skriftligt korrekt 
  • Modtager ECTS-point for at være i praktik hos Diction

Diction kan tilbyde dig følgende

  • En månedlig erkendtlighed på 3.000 kr.
  • Et indblik i dagligdagen i en international startup og professionelt oversættelsesbureau 
  • Et job med en masse ansvar og mulighed for selvstændigt arbejde 
  • Ungt arbejdsmiljø i en virksomhed i vækst 
  • Praktikforløb med 4-6 måneders varighed
  • Mulighed for ansættelse efter endt praktikforløb
  • Anbefaling ved afslutning af praktikforløbet

Under dit praktikforløb vil du være i tæt dialog med direktøren, og som står til rådighed ved spørgsmål. Praktikperioden tilpasses dit studie i nærmere dialog, hvorfor vi også tager højde for eksaminer og lignende.

Om Diction 

Diction er en dansk startup, som har rødder helt tilbage til 2011, men blev stiftet i sin nuværende form i 2014. Diction er et innovativt oversættelsesbureau i stor vækst, som servicerer store og små kunder som Warner Brothers Studio, PricewaterhouseCoopers, Hugo Boss, Falck, Danmarks Radio, Københavns Lufthavn, Red Bull, Meyers og mange andre. Vi udgør et lille, men travlt kontor på Strøget i København, hvor vi betjener det danske, svenske og norske marked.

Hos Diction anser vi det som vigtigt, at atmosfæren på kontoret er god. Et sted hvor alle trives og hvor alle bidrager med højt humør. Desuden afholdes der sociale aktivikter som er en del af vores DNA. Vi tilbyder gratis frokost, slik, frugt og andre lækkerier gennem din praktikperiode.

Lyder dette som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Specialist Mie Kähler på tlf: +45 2227 7016. Send din ansøgning til [email protected] med overskriften HR-praktikant forår 2020 sammen med dit CV og karakterudskrift. Ansøg med det samme, da vi løbende afholder samtaler.

 

 

Betal med betalingskort eller MobilePay

Vi er det eneste oversættelsesbureau i Skandinavien, der tilbyder online betaling til private kunder.
Få et uforpligtende tilbud
Diction ApS
Gammeltorv 6, 3. sal
1457 København K
Danmark
+45 2227 7016
CVR: 35636455