Diction
Ring på +45 22 27 70 16
Telfontid kl. 09-16

HR-praktikant

Start din karriere inden for HR og rekruttering med et praktikforløb hos Diction!

Vi har store ambitioner og stiller krav til os selv – hop med på rejsen, og start din karriere i et af Nordens ledende oversættelsesbureauer!

Som HR-praktikant kan du nu blive en del af vores mission om at blive de bedste i branchen! Hos Diction søger vi dig, som vil skærpe dine kompetencer inden for rekruttering og headhunting.

Om praktikstillingen

Som HR-praktikant kommer du til at indgå i et ungt og ambitiøst team, hvor du får rig mulighed for at anvende dine evner i praksis. Læringskurven er stejl, og du skal være klar på at tage ansvar. Dine opgaver vil variere meget; du vil blandt andet tage del i rekrutteringen af oversættere, udarbejde nye stillingsopslag, deltage i karrieremesser og bistå on-boardingen af nye praktikanter, herunder være med til afholdelse af jobsamtaler.

Vi giver dig rig mulighed for at præge dit praktikforløb i lige netop den retning, som interesserer dig, så du får mest muligt ud af dit praktikforløb. Dit praktikforløb struktureres og tilpasses i dialog med os, så det stemmer overens med eventuelle eksaminer og skolerelaterede opgaver.

Dine arbejdsopgaver som HR-praktikant

  • Evaluering af ansøgninger samt rekruttering af oversættere
  • Headhunting af oversættere til specifikke sprogkombinationer
  • Udarbejde stillingsopslag
  • Deltage i rekrutteringen af praktikanter, herunder afholdelse af jobsamtaler
  • Bistå betjeningen af spørgsmål fra oversættere på den danske, svenske, norske, finske og islandske HR-mail, herunder besvarelse af uopfordrede ansøgninger
  • Deltage i månedsevalueringer for det danske, svenske og norske marked.
  • Forberedelse af og deltagelse i karrieremesser
  • Forhandling af leverandørvilkår med nuværende og fremtidige oversættere
  • Mulighed for at bistå Dictions eksterne kommunikation på bl.a. de sociale medier
  • Diverse ad hoc- og praktiske opgaver

Vi forventer, at du

  • Er i gang med en bachelor eller en kandidat inden for kommunikation, erhvervsøkonomi, HRM, psykologi eller lignende
  • Interesserer dig for HR og kommunikation på et strategisk niveau
  • Er optimistisk af natur og stoler på, at uforudsete problemstillinger bliver løst med et positivt udfald
  • Kan arbejde selvstændigt og tør at tage ansvar
  • Er flydende på dansk og engelsk
  • Er en stærk kommunikatør både skriftligt og mundtligt
  • Modtager ECTS-point for praktikforløbet
  • Har lyst til at indgå i et ungt og ambitiøst team, hvor du vil få masser af ansvar

Vi tilbyder dig

  • En månedlig erkendtlighed på 3.000 kr.
  • Stort ansvar i en international og professionel virksomhed, hvor du bliver en del af vores fortsatte udvikling
  • Et praktikforløb med en stejl læringskurve, en hel del ansvar og mulighed for selvstændigt arbejde
  • Et godt arbejdsmiljø, søde kollegaer og en virksomhed i vækst
  • Praktikforløb med 37 timer ugentligt af 3-6 måneders varighed med opstart i enten februar eller august
  • Mulighed for ansættelse efter endt praktikforløb
  • Anbefaling ved endt praktikforløb
  • Arbejdsplads i hjertet af København
  • Gratis frokostordning samt andre goder

Hvem er vi?

Diction er et dansk oversættelsesbureau med rødder helt tilbage til 2011. Hos Diction er vi eksperter i oversættelse - vi har hele tiden fokus på at innovere os og går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vores mission er at blive Nordens førende leverandør af oversættelser ved hjælp af avanceret sprogteknologi og menneskelig ekspertise. Diction er et innovativt og internationalt oversættelsesbureau i stor vækst, som servicerer både store og små kunder.

Vi vægter en god atmosfære på kontoret og har stort fokus på, at det er et sted, hvor alle trives og bidrager med højt humør. Det er desuden en del af vores DNA at afholde sociale aktiviteter, der styrker sammenholdet og fællesskabet.

Vil du være en del af vores team?

Hvis dette lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og karakterudskrift i pdf-format til: [email protected] med titlen HR-praktikant (det semester du søger til). Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning afsted med det samme. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager, Julie Munkø, på [email protected] eller på tlf.: +45 2227 7016.

Betal med betalingskort eller MobilePay

Vi tilbyder online betaling til private kunder.
dankort visa mastercard mobilepay
Få et uforpligtende tilbud
Bygning
Diction ApS
Gammeltorv 6, 3. sal
1457 København K
Danmark
+45 22 27 70 16
CVR: 35636455
EAN-nr. 5797200081926
Følg os på Facebook - Se vores seneste opdateringer og nyhederFølg os på Instagram - Se vores billeder, historier og opdateringerBesøg os på LinkedIn - Professionelle opdateringer og karrieremuligheder
dankortvisamastercardmobilepay