Diction
Ring på +45 2227 7016
Åben til kl. 17.00

Islandsk projektleder søges til oversættelsesbureau i hjertet af København (fuldtidsstilling)

Vi søger en islandsk projektleder, som kunne tænke sig at træde til i et hurtigt voksende oversættelsesbureau beliggende på Strøget i København. Diction er i gang med indtræden på det islandske marked, og den kommende projektleder vil dermed være ansvarlig for kontakten med vores første islandske kunde.

Lidt om Diction:

Diction er et dansk oversættelsesbureau i vækst i både Danmark, Sverige og Norge. Du bliver en del af et lille, ungt og internationalt team, hvor holdånd og medindflydelse er centrale elementer for vores hidtidige resultater. Diction har en flad struktur og en stærk iværksætterkultur, hvor kun ambitionerne sætter grænser for det opnåelige. Du kommer til at arbejde fra vores kontor i København sammen med resten af Diction-teamet.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Bidrage til koordinering og lancering af vores islandske hjemmeside, etablering af islandske annoncer, anskaffe en virtuel kontoradresse i Island og andre relevante etableringsopgaver. Dette bliver i tæt samarbejde med vores direktør.
  • Ansvar for kontakten med både privat- og erhvervskunder, herunder udarbejdelse af kundetilbud. Som projektleder hjælper du kunden med alt fra udarbejdelse af tilbud til levering af den færdige oversættelse.
  • Koordinering af oversættelsesprojekter, herunder udvælgelse af oversættere og korrekturlæsere samt sikring af overholdelse af deadlines.
  • Rekruttering af islandske oversættere i samarbejde med vores Vendor Manager.
  • Deltage i månedlige statusmøder for det islandske marked, hvor du sammen med direktøren gennemgår KPI’er (som består af tidsplanlægning, kvalitet og budget) og generelle målsætninger.

Udover ovenstående vil du fungere som direktørens rådgiver sammen med projektlederne for det danske, svenske og norske marked. Her vil du bidrage til udviklingen af interne arbejdsprocedurer.

Dine kompetencer:

  • Du har islandsk som modersmål og kan formulere dig korrekt skriftligt og mundtligt på både islandsk og engelsk.
  • Det er en fordel hvis du kan dansk, men det er ikke et krav.
  • Du trives med at tale med kunder og tør at tage ansvar for din egen kundeportefølje.
  • Det er en fordel, hvis du har en kommerciel eller sproglig baggrund, eksempelvis en kort eller lang videregående uddannelse.
  • Du kan arbejde selvstændigt såvel som sammen med resten af teamet.
  • Du arbejder systematisk, har et godt overblik og kan have mange bolde i luften.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra oversættelsesbranchen.

Stillingen kræver en serviceminded mentalitet, som gør, at kunderne stoler på dig som deres sproglige rådgiver. Du nyder at arbejde i et miljø med højt tempo og korte deadlines. Udover de nævnte kompetencer forventer vi, at du kan starte den 1. september 2022.

Diction kan tilbyde dig:

  • Mulighed for at blive en del af et hurtigt voksende oversættelsesbureau i Danmark med arbejdsplads i hjertet af København (på Strøget).
  • Et job med en masse ansvar og mulighed for selvstændigt arbejde.
  • Ungt arbejdsmiljø i en virksomhed i stor vækst.
  • God og billig madordning.
  • Løn efter kvalifikationer.

I Diction bestræber vi os på at skubbe grænserne for hele vores team og også for din professionelle udvikling. Derfor tilpasser vi dit ansættelsesforløb og sætter milepæle op, så du opnår progression i din professionelle karriere samtidig med, at du har det sjovt med resten af vores team.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Martin Boberg på tlf. +45 2227 2868. Send din ansøgning til [email protected] sammen med et opdateret CV, en kort ansøgning og eksamensbevis fra senest afsluttede uddannelse. Vi afholder løbende samtaler og beder dig derfor ansøge snarest muligt.

Betal med betalingskort eller MobilePay

Vi tilbyder online betaling til private kunder.
dankortvisamastercardmobilepay
Få et uforpligtende tilbud
Diction ApS
Gammeltorv 6, 3. sal
1457 København K
Danmark
+45 2227 7016
CVR: 35636455
EAN-nr. 5797200081926
dankortvisamastercardmobilepay